En af de ting der altid undrer nybegyndere (og såmænd også erfarne) inden for naturfotografering er hvordan nogle få mennesker på magisk vis kan finde sjældne planter eller dyr gang på gang. Jeg har selvfølgelig selv undret mig mange gange men efter nogle års arbejde specielt med at finde sjældne insekter kan jeg nu se at det sjældent drejer sig om usædvanligt heldige mennesker. Artiklens hovedfokus vil være jagten på sjældne insekter men kunne i grove træk lige så godt dreje sig om planter eller enhver anden dyregruppe end insekterne.
Snak med de lokale:
I mange tilfælde har de lokale beboere et særdeles godt kendskab til hvad der er af dyre- og planteliv i et område. Lokale beboere der har tilbragt tusindvis af timer i et bestemt område vil med sikkerhed kunne hjælpe hvis man søger de mere opsigtsvækkende eller kendte arter. Hvis man derimod søger en af de mere anonyme arter er chancerne for hjælp fra de lokale nok betydelig mindre.
Snak med eksperter:
Kontakt med eksperter er selvfølgelig særdeles værdifuld når det drejer sig om de vanskelige arter. Eksperterne har i sagens natur en detaljeret viden om selv de mere ukendte dyrearter, noget lokale beboere ofte mangler. Også hvis området hvor man søger arten er tyndt befolket er det ofte nødvendigt med eksperthjælp. Dette havde jeg gavn af i foråret da jeg søgte efter den i Danmark meget sjældne Vår-kobjælde. Jeg havde pejlet mig ind på et område på 750 hektar. At finde en 10 cm. høj blomst på 750 hektar hede er som at lede efter en nål i en høstak så jeg fik tiltusket mig et kort med den omtrentlige lokation ved at kontakte en ekspert jeg kender og med kortet i hånden var jeg i stand til at finde planten uden problemer.
Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken gang på gang så hvis man søger en bestemt art er observationslister i blade og på internettet en guldgrube. Særligt de mere stationære arter og de der er lokalt forekommende kan med stor fordel eftersøges der hvor andre allerede har fundet dem. Ved at kigge på fundlisterne for den sjældne og meget lokale Gråbåndet Bredpande lykkedes det mig i år på en enkelt eftermiddag at finde og fotografere arten.
Studér kendte lokaliteter:
Af og til kan man kun pejle sig ind på et større område og her er det vigtigt at man forbereder sig grundigt før den faktiske eftersøgning. Ved at studere områdets geologi og plantevækst på forhånd vil man i mange tilfælde kunne begrænse det område man skal søge igennem ganske betydeligt. Dette gjorde jeg god brug af for nyligt under eftersøgning af den sjældne Kommabredpande der er en varmekrævende art som også kræver ganske lav bevoksning indeholdende bestemte græsarter. Ved at studere kortene og andre tilgængelige oplysninger over området kunne jeg uden problemer finde arten på en dag.
Sjældne biotoper med sjældent dyreliv:
Grunden til at mange dyr og planter er sjældne er at deres levesteder også kaldet biotoper er sjældne. Typiske eksempler er insekter der kræver rent vand for at kunne overleve eller planter der lever i højmoser. Begge disse biotoper er blevet sjældne mange steder i verden på grund af forurening og dræning. Hvis man har kendskab til et særpræget område kan det ofte betale sig at søge det grundigt igennem efter sjældne arter. Ved et vandhul jeg har besøgt adskillige gange de sidste 2 år har jeg fundet 4 arter af sjældne og relativt sjældne guldsmede og 1 art sjælden græshoppe. Derudover har jeg set flere sjældne fuglearter ved søen.
Det er vigtigt at have et detaljeret kendskab til de arter man søger efter. Ikke bare udseendet men også deres foretrukne biotop, flyvetid (eller tilsvarende for ikke-flyvende arter), lyd, opførsel og foderemner både som voksen og som uudviklet. Faktisk er et grundigt artskendskab en absolut nødvendighed ved identificering da et foto af og til ikke er nok i sig selv. Ved svampe for eksempel skal man ofte sammenholde informationer som lugt, overflade tekstur, svampekødets udseende, levested og så videre for at have en rimelig chance for at sætte navn på arten. Hvis man bare kommer hjem med et billede uden at have noteret sig de andre karakteristika vil man ofte erfare at identificering er umulig. For nyligt havde jeg gavn af mit kendskab til den skarpe tikkende ”sang” fra den lokale og forholdsvis sjældne Sumpgræshoppe. Jeg havde aldrig set arten før men under en travetur kunne jeg høre de skarpe lyde der minder om to negle der knipses mod hinanden. Jeg havde med det samme en kraftig formodning om hvad der afgav lydene og ved at følge dem kunne jeg let finde og fotografere dyret.
Udelukning af almindelige arter:
Kendskabet til almindelige arter er lige så vigtigt som kendskabet til de sjældne hvis man ønsker at foretage bemærkelsesværdige observationer. Ofte er det nødvendigt at kunne ”ignorere” tusindvis af lignende individer af almindelige arter for at have tid til at koncentrere sig om de få individer der kunne vise sig at være de sjældne. Ved eftersøgning efter den sjældne Måne-vandnymfe i forsommeren ved det vandhul jeg omtalte tidligere fandt jeg en han og en hun imellem tusindvis af Spyd-Vandnymfe og Almindelig Vandnymfe.
Gennemsøgning af område:
Nu er det jo ikke alting man kan lære derhjemme ved skrivebordet. På et tidspunkt skal man jo rent faktisk ud i felten og finde dyrene (eller planterne). Ved eftersøgning af de lidt større dyr på åbne områder er det altid en idé at starte eftersøgningen med en kikkert fra et højt punkt. Også fodaftryk, gnavespor, veksler (stier som dyrene konstant bruger), fald (afføring fra dyrene), og sågar lugt er alle vigtige indikationer der kan betyde at dyrene er i området. Også ved bare at tage en travetur i området kan man ofte danne sig et indtryk af hvor man skal starte eftersøgningen. Husk at være åben overfor observation af andre arter som du skulle møde. Og så er der jo endeligt det at jo mere du er derude jo mere heldig vil du være.
