Vandnymfer

Min interesse for at fotografere vandnymfer blev egentligt vakt mens jeg forsøgte at fotografere de jyske krondyr engang i sommeren 2003. En tidlig morgen i juni måned sidder jeg og spejder efter krondyr ved en lille sø i Midtjylland, hvor jeg ved dyrene jævnligt kommer. Det er lige efter solopgang og jeg har siddet et par timer og ventet uden resultat, som også hele aftenen dagen før. Jeg er begyndt at indstille mig på, at det ikke bliver til billeder af krondyr i denne omgang og det har jeg det egentligt helt fint med. Efter sammenlagt 10 timer på en noget ukomfortabel klapstol i først bagende varme dagen før og dernæst kold klam morgentåge denne morgen og hvor ”turens højdepunkt” bestod af en overflyvende ravn og et par ringduer der kom for at drikke, er jeg faktisk begyndt at småkede mig.

Mens solens første stråler når over granerne der omkranser dammen, kravler mængder af vandnymfer frem for at blive varmet op. De små insekter er dækket med dugdråber og i det orange morgenlys ligner de små glitrende juveler som de hænger der fra hver deres strå. Jeg skyndte mig at skifte taktik, telelinsen (der for øvrigt alligevel var totalt dugget til på frontelementet) blev udskiftet med en makrolinse der skulle gøre begivenhederne foran mig til fotografiske mesterværker. Det tog dog ikke mange minutter før jeg måtte konstatere at den kraftige dugudvikling var både godt og skidt; godt fordi lyset blev perfekt mens det gennembrød morgentågen og fordi fugten dannede de fineste dugperler på planter og insekter, men skidt fordi det også dannede de fineste dugperler på fotoudstyret og fordi bukser og støvler hurtigt blev gennemblødte. Mens jeg hoppede rundt fra tue til tue med svuppende støvler og forsøgte at fastholde hvad jeg så inden insekterne var flyveklare, fik jeg på forunderlig vis taget en række billeder der blev ganske gode. Faktisk var jeg så godt tilfreds med billederne at jeg bestemte mig for at gøre mere ud af vandnymfefotograferingen efter at have set resultaterne.

I denne artikel omtaler jeg kun fotografering af voksne individer men fotografering af nymferne er et noget overset område der indeholder spændende muligheder. Som inden for alle typer naturfotografering sætter kun fantasien grænserne. Fotografering af vandnymfer er naturligvis meget lig fotografering af de fleste andre arter af insekter men der er dog et par detaljer der er værd at holde i tankerne når man forsøger sig med denne gren af makrofotograferingen. Eksempelvis det faktum at vandnymferne er små insekter; på grund af deres ringe størrelse er decideret makroudstyr i form af makrolinser eller mellemringe, telekonvertere og nærlinser en nødvendighed hvis gengivelsen af insektet skal indeholde nogen form for detaljer. Selv foretrækker jeg min gode gamle 90 mm. Tamron makro linse da den for mig udgør et perfekt kompromis mellem rækkevidde og evnen til at fotografere håndholdt uden at skulle ty til kunstigt lys. Vandnymfernes lange bagkrop gør at man skal være meget opmærksom på om vandnymfen er fuldstændig parallel med billedplanet da man ellers ofte vil få et billede af en vandnymfe med en skarp bagkrop og et uskarpt hoved eller omvendt. Man kan naturligvis have et ønske om bevidst at skabe denne effekt men det vil være tydeligt for enhver om dette er gjort bevidst eller gennem sjusk. De fleste arter holder vingerne parallelt med bagkroppen i hvile hvilket gør at man kan benytte en forholdsvis lav dybdeskarphed i modsætning til eksempelvis biller og stadig have perfekt skarphed på hele insektet. Dette gør at en flot jævn baggrund er lettere at opnå end ved fotografering af de mere ”runde” insekter.

Vandnymferne er naturligvis mere samarbejdsvillige tidlig morgen og sent på eftermiddagen når lufttemperaturen er lavere end midt på dagen men de kan også være sværere at finde. Jeg har selv med held brugt den simple teknik at sætte mig ned i 10-20 minutter omkring solopgang og bare holde øje med vegetationen, På den måde får man gradvis øje på insekterne efterhånden som de kommer frem for at varme op. Hvis man buldrer hovedløst rundt gennem vegetationen i sin søgen vil man antageligvis ikke finde noget og hvis man alligevel gør det er chancerne store for at insekterne vil have skjult sig hvor de er svære at fotografere. Selv om insekterne er sløve når de er nedkølede kan man stadig skræmme dem når man nærmer sig med fotoudstyret og hvis det sker vil de forsøge at sætte sig på en måde så de ikke kan ses eller som en ”desperat handling” at lade sig falde ned på jorden.

Ikke alle arter af vandnymfer er lige lette at fotografere; enkelte arter foretrækker at opholde sig ude i rørsumpen eller på flydebladsvegetation og i disse situationer kan en båd eller en kano give fremragende muligheder for fotografering men oftest kan et par gummistøvler og en god portion tålmodighed også gøre det. Fotografering med stativ af vandnymferne er vanskelig da insekterne let bliver skræmt hvis man støder til vegetationen med stativets ben. Midt på dagen er insekterne som oftest for aktive til at vente på at stativet bliver sat op alligevel. Et brugbart kompromis kunne være et etbensstativ der lettere og hurtigere lader sig placere og som trods alt mindsker risikoen for rystede billeder betydeligt. Kunstig belysning benytter jeg selv sjældent men blitz kan absolut have stor værdi.

Særligt på dage hvor lyset er enten for svagt til at opnå den ønskede dybdeskarphed og lukkerhastighed eller hvor lyset er for kraftigt og derved giver hårde skygger uden en blitz til at oplyse ”skyggesiden” kan kunstigt lys være nyttigt. Som altid skal man naturligvis være opmærksom på at kunstig belysning kan resultere i en kulsort baggrund hvis afstanden mellem blitzen og motivet er meget mindre end afstanden mellem blitzen og baggrunden. Det er så op til den enkelte fotografs personlige smag om denne type baggrund opfattes som ”dramatisk” eller som ”kunstig”.

Hvis man hører til den gruppe fotografer som gerne vil kunne sætte et artsnavn på sine motiver kan vandnymferne være en udfordring da mange arter ligner hinanden til forveksling. Derfor er et nøje artskendskab en nødvendighed for at vide hvilke kendetegn der bør være tydelige på billederne hvis billederne både skal have en kunstnerisk og ”dokumentarisk” værdi. Bagsiden af hovedet, ”brystkassen” (thorax og prothorax) samt de første og sidste bagkropsled vil i langt de fleste tilfælde være de vigtigste indikationer til artsbestemmelsen af danske vandnymfer. Jeg har selv tilbragt mange spændende timer ved så og å i søgen efter vandnymfer som fotomotiver efter min første ”vandnymfeoplevelse” i 2003 og kan kun anbefale enhver at gribe kameraet og gummistøvlerne. Vandnymferne venter derude! . . . . . .