Sigma 400mm f/5.6 APO TeleMacro

|
Sigma 400/5.6 APO Tele Macro (og den nyere HSM version af objektivet) er en meget speciel fast brændvidde linse fordi den kan fokusere helt ind til 1:3 hvilket er helt usædvagentligt tæt for et 400 mm. objektiv. Dette gør linsen velegnet til fotografering af sommerfugle, små krybdyr og padder samt andre smådyr men også til planter hvor den lange brændvidde (og den lille minimale blænde på F:32) sikrer en stor grad af kontrol med baggrunden. Den lave vægt (1.5 kg) og kompakte størrelse sikrer at objektivet er godt som "rejseobjektiv" når evnen til at kunne have linsen med i fototasken eller kufferten er vigtigere end hvor lysstærk den er. Dette sammenholdt med fornuftig optik og en lav brugt-pris kan gøre objektivet til et godt køb hvis du kan finde det på brugt markedet. Balancen er meget god når linsen er monteret på mit Fujifilm Finepix S2 Pro og stativfoden er solid (og roterende). Konstruktionen lader til at være rigtig god for et objektiv i dette prisleje og jeg har ikke haft nogen problemer hverken med min 400 mm. eller den kortere Sigma 300/4 APO Tele Macro.
|
![]()
|
Den optiske kvalitet er rimelig men dog ikke så god som den mindre 300/4 APO Tele Macro hvilket nok også er forventeligt.
Telekonvertere er ikke fremragende.
Jeg synes ikke personligt at objektivet tegner skarpt nok kombineret med en telekonverter, hverken med min Kenko pro 300 1.4x eller min Sigma EX 2x men muligvis giver en Sigma 1.4x bedre resultater (jeg har ikke forsøgt denne kombination).

En god detalje ved Sigma objektivet er modlysblænden der er indbygget i linsen og kan trækkes frem når der er behov for det.
På billedet ovenfor ses modlysblænden trukket helt frem til yderpositionen.
Jeg tog en serie test billeder ved F:5.6, F8, F11, og F:32 og lavede en serie udsnit fra billederne (se udsnittenes størrelse nederst på siden).
Derefter forstørrede jeg udsnittene 25 gange for bedre at kunne vurdere billedkvaliteten.
|
|
| F:5.6- Midt | F:5.6- Kant |
|
|
| F:8- Midt | F:8- Kant |
|
|
| F:11- Midt | F:11- Kant |
|
|
| F:32- Midt | F:32- Kant |
Test billeder af en blitz manual optaget nær objektivets minimum fokus grænse ved F:5.6, F:8, F:11, og F:32.
Alle billederne er forstørret 25 gange ved hjælp af "nearest neighbour" algoritmen i Photoshop (se nedenstående billede for udsnittenes størrelse).
Billederne er optaget i RAW formatet og ingen "sharpening" er blevet tilføjet.
Ligesom ved min Nikkor 400/3.5 lader abberationerne (fejlbrydning af lyset) til at være værst nær kanten (hvilket jo er helt normalt) hvorimod midt området er skarpt-tegnende og kontrastrigt.
Skarpheden forbedres op til F:16 og falder derefter hurtigt igen frem til F:32.
Selvom objektivet ikke er så skart tegnende som Nikkor 400/3.5 er billedkvaliteten stadig god.