Nikkor 400mm f/3.5 IF-ED

|
i 1976 da Nikkor 400/3.5 blev introduceret var den en af de bedste linser man kunne købe for penge. Året efter introduktionen blev den ændret til Ai "standarden" og i 1982 blev den ændret igen - denne gang til Ai-S. I dag er den et rigtigt godt tilbud hvis man er ude efter en hurtig lang telefoto linse af fremragende kvalitet – hvis man da kan leve med den manuelle fokusering. Disse objektiver (Ai og Ai-S) har ingen indbygget CPU så mange nyere Nikon kameraer kan ikke lysmåle med objektivet. Objektivets konstruktion såvel som dets optiske kvalitet er som allerede nævnt fremragende og samtidig er det en "lætvægter" med sine 2.8 kg. hvilket ikke er meget sammenlignet med vægten på et Ai-S Nikkor 400/2.8 objektiv der er 5.1 kg. Bortset fra dette er en af de første ting man bemærker ved linsen når man monterer den at det store frontelement gør den meget tung foran hvilket kan gøre brugen af kuglehoveder på stativet besværlig hvis man benytter et let kamerahus men det giver samtidig en god modvægt der modvirker vibrationer når kuglehovedet er ordentligt fastlåst. Min egen Ai linse der blev anskaffet for omkring 800 Euro i en noget "gennembanket" stand er blevet brugt rigtigt meget på mit Fuji kamera hvilket har resulteret i fremragende billedkvalitet selv sammenkoblet med telekonvertere der ikke er fra Nikon (Kenko Pro 1.4x og en sjælden gang imellem Sigma EX 2x).
|
|
|
Min største anke omkring linsen er en meget svag rødlig fejlbrydning af og til ved motiver med høj kontrast men det er ikke noget problem for mig.
En anden opdagelse jeg gjorde mens jeg lavede denne gennemgang er at resultaterne fra linsen er mindre kontrastrige end fra min Sigma 400 APO Macro men med en større detaljerigdom (den er mere skarpt-tegnende). Konstruktionen er også rigtig god bortset fra at fokus ringen (i det mindste på mit eksemplar) virker en anelse for løs – antageligt et resultat af mange års brug.
|
En anden smart detalje der antageligt vil være af interesse er muligheden for at benytte 39 mm. filtre i filter-holderen - hvilket er meget billigere end at skulle købe 122 mm. filtre til front elementet.

Objektivet har også en lille indbygget modlysblænde der dog ikke er synderligt brugbar i modlyssituationer når man tager front elementets store diameter i betragtning.
På billedet ovenfor kan man se modlysblænden fuld fremtrukket.
Jeg har lavet test billeder ved F:3,5, F8, F11, og F:16 hvorfra jeg har lavet små udsnit (se udsnittenes størrelse på det sidste billede på siden).
Disse udsnit har jeg forstørret 25 gange for bedre at kunne vurdere billedkvaliteten.
|
|
| F:3.5 - Midt | F:3.5 - Kant |
|
|
| F:8 - Midt | F:8 - Kant |
|
|
| F:11 - Midt | F:11 - Kant |
|
|
| F:16 - Midt | F:16 - Kant |
Som det tydeligt fremgår af test billederne stiger skarpheden betydeligt fra F:3,5 til F:8 for dernæst kun langsomt at stige frem til F:16.
En del af de tekniske specifikationer til denne test blev fundet på:
Man kan også se at kant områderne lider lidt under abberationer (fejlbrydninger af lyset).
Test billederne indeholder flere detaljer end ved Sigma 400/5.6 testen men er mindre kontrastrige.
http://www.mir.com.my/rb/photography/companies/nikon/nikkoresources